Dette er muligvis den sværeste tekst jeg nogensinde har skrevet, ikke fordi den har taget mig dage at forfatte, men fordi jeg nu vil afsløre en meget stor hemmelighed, som alle i min branche kender, men ingen indtil nu har turdet fortælle.

Jeg har brugt mange dage på at spekulere over om jeg skulle skrive denne tekst eller ej, men er nu til sidst kommet frem til at gøre det, og så må fremtiden vise om det var klogt.

Lad mig lige starte med at præsentere mig selv og min branche. Jeg hedder Henrik Bruhn, og branchen jeg taler om er Internet marketing. Internet marketing er kunsten at markedsføre og sælge produkter eller service på Internettet, og det er en meget eftertragtet kunst fordi at computere og Internettet i dag gør det muligt at automatisere store dele af arbejdet, så man vitterligt ikke behøver at gøre ret meget for at tjene penge… HVIS MAN GØR DET RIGTIGT!

Desværre er det sådan med denne branche at den tiltrækker en del mennesker der ønsker at få del i de mange Internet milliarder. Idet der er så stor interesse er der opstået en stor niche, der lærer andre folk at tjene penge via Internet marketing, problemet er bare at produkt og kursusudvalget i dag er så kæmpestort at det er umuligt at kende de gode produkter fra de dårlige, og derfor er der plads til en hel masse andenrangs produkter der alle tjener gode penge til ejeren, men kunderne har i bedste fald spildt pengene.

Dette har givet Internet marketing branchen et blakket ry fordi mange mennesker køber nogle produkter og ikke får succes med det, enten fordi det er andenrangs produkter, eller fordi de slet og ret aldrig får dem brugt, eller fordi de ikke kan finde ud af at bruge dem, eller sagt på en anden måde: FORDI DE GØR DET FORKERT!

Problemet ligger nemlig blandt andet i at reklamerne for de forskellige produkter får det til at lyde meget let og enkelt, og så er der mange der køber produktet i håbet om at denne gang er det den magiske pille der får alt til at virke perfekt, og pengene ruller ind af sig selv. Jeg har personligt været ophavsmand til flere produkter med dertilhørende ”lokkende” reklamer, og jeg har måttet høre på en masse kritik om overtrædelse af markedsføringsloven, falsk reklame, fup annoncer osv.

Derfor besluttede jeg mig til at skrive denne artikel, for at fortælle hvorfor jeg (og så mange andre) gør som jeg gør. Jeg er nemlig aldrig blevet dømt for overtrædelse af markedsføringsloven, jeg har aldrig lovet noget jeg ikke kunne holde, og mine produkter virker rent faktisk… men mine annoncer virker tillokkende, det er ganske korrekt, og det vil jeg som sagt gerne forklare hvorfor.

Principielt kunne jeg jo svare kort ved at fortælle at jeg har tjent millioner på det, men der er faktisk en anden grund også, og nu kommer vi til den store hemmelighed… det hele handler om de 4 typer af mennesker der eksisterer.

Den første type er kaldes entreprenøren. En entreprenør er en der får tingene til at ske, og som bliver ved med at arbejde som en hest for at få succes. Entreprenøren kender ikke til problemer, kun udfordringer, og entreprenøren har som sin største fordel evnen til at kunne tænke selv og løse udfordringer når de kommer. Entreprenøren tjener (eller kommer til at tjene) seks eller syvcifrede beløb hvert eneste måned, og tilhører eliten på ca. 3% af den samlede flok der interesser sig for kunsten at tjene penge.

Entreprenørens modsætning er lykkeridderen. En lykkeridder er helt vild efter at tjene penge, men drømmer om at få fingre i den gyldne metode der er fejlfri og virker af sig selv. En lykkeridder vil inden for slankeindustrien være typen der rent faktisk håber på at der bliver opfundet en pille der gør at man kan spise og drikke som man vil, og stadigvæk have en krop som en model. Det er typen der køber ”lær at spille golf som en professionel på en weekend” kurser, osv. Lykkeriddere kaldes også nogle gange for junkier fordi de køber samtlige ”tjen penge” produkter, kigger lidt på dem og konstaterer at det ser lidt tidskrævende og avanceret ud… men også spændende så derfor kommer det lige op på hylden indtil man får ordentlig tid til at kigge det igennem. Naturligvis sker der så det at inden den tid indtræffer har lykkeridderen købt et nyt produkt der ser anderledes og spændende ud, og så kører processen forfra. Der er intet ondt ved lykkeriddere, de har bare det problem at de håber i stedet for at få tingene til at ske. Selvfølgelig tror de på at man ved hårdt arbejde og indlæring kan blive millionær, men det ville jo være lettere hvis man vandt i lotto! Så nu låner vi lidt penge ved acceptcard og så investerer vi i dette nye spændende ”bliv millionær på en weekend” produkt (og samtidig køber vi et casino system, så vi er helt sikre på millionen) og gælden og dermed udgifterne vokser måned for måned! Derfor er det svært for en lykkeridder at komme videre, og det er derfor vi nogle gange kalder dem junkier fordi deres største problem er at de ikke indser de har et problem. Lykkeriddere udgør 85% af folk der interesserer sig for kunsten at tjene penge, og de er også grunden til at entreprenører stortrives (det er jo dem der sælger produkterne til lykkeridderne!).

Men der er desværre 2 typer mere og den ene af typerne kaldes ”skeptikeren”! En skeptiker ved at der er 2 måder man kan få det højeste tårn i sandkassen på, den kedelige arbejdsomme måde, og så ved at rage alle de andres tårne ned! En skeptiker har aldrig succes med noget som helst, men finder til gengæld stor styrke i at sørge for at andre helle ikke får det. De finder så sammen med andre skeptikere, og bliver enige om at folk som mig jo kun har fået pengene ved hjælp af snyd, bedrag og fusk! De kører efter ”højt at flyve, dybt at falde” filosofien, og de er altid villige til at råde andre mennesker ligegyldigt om de har forstand på emnet eller ej. Det er skeptikerne der ringer til aviserne med sladderhistorierne, og de skriver smædebreve om mig og en masse andre på diverse Internetsider. Det dummeste man nogensinde kan gøre er at forsøge at diskutere med dem, fordi logik og sund fornuft (for slet ikke at tale om en ordentlig tone!) er en by i Rusland for dem. Jeg prøvede i starten at argumenterer med dem, men jeg har senere indset at de slet ikke ønsker at få succes for de har det fint med at kritisere andre, og så længe man finder fejl ved andre behøver man ikke at kigge på sig selv. Skeptikere udgør 3% af folk der er ”interesserede” i at tjene penge.

Den sidste type kaldes en ”Wannabe” (engelsk sammentrækning af ”want to be” = ønsker at være) og det er et farligt sted at være, fordi wannabes opfatter nemlig sig selv som entreprenører men de er i virkeligheden mere junkie og skeptiker! Det er wannabe’s der deler folk op i ”vindere” og ”tabere”, men sjovt nok har de ikke succes… endnu… men de tror og håber på at den nok skal komme. En wannabe vil også enten altid have, eller på et eller andet tidspunkt få berøring med Multi Level Marketing, og vil altid få fiasko som resultat. De tror fuldt og fast på at næste år er de millionærer og skåler i eksotiske drinks på en sydhavsø, og når man nu alligevel er millionær om et år, så er det jo ligegyldigt om man får styr på sit liv nu, eller på mandag… wannabe’s kommer aldrig videre, fordi der ikke er timer nok i døgnet til dem. De er nemlig ikke dovne, men de er til gengæld altid stressede, fordi de er ligesom artisten i cirkus med tallerknerne på pinde… de er hele tiden nødt til at styrte frem og tilbage imellem deres forskellige projekter, og når der endelig en sjælden gang er ro, så starter de et nyt projekt op ved siden af de andre. Wannabes udgør de sidste 9% af folk der er interesserede i at tjene penge.

Den store hemmelighed er at det er wannabes og lykkeriddere der køber produkterne ud fra de lokkende reklamer, og dette ved de fleste af os, der rent faktisk tjener store penge, udmærket godt. Derfor er vi også klar over at langt de fleste IKKE får succes med produktet fordi de simpelthen aldrig får det brugt!

Nu kommer så alle skeptikerne (hvoraf nogle har taget en journalistuddannelse!) og anklager os for falsk markedsføring, tomme løfter, fup annoncer osv. fordi vi får det til at se så legende let ud det hele. Men sagen er at vi sælger til 97% af markedet, nemlig entreprenører, wannabes og lykkeriddere!

Hvis jeg lavede annonceringen om og fortalte nøgternt hvad produktet kunne uden nogen form for tillokkende tekst, så solgte jeg kun til 3% nemlig entreprenørerne! Jeg havde engang denne diskussion med en journalist fra Ekstra Bladet, og han mente det var falske løfter og overdrivelse min annoncering byggede på. Da jeg så spurgte ham hvad han selv mente om måden de solgte Ekstra Bladet på i form af deres forsider, fik jeg blot forklaringen at det ikke var ham der lavede forsiden! Ekstra Bladet gør præcis det de anklager andre for nemlig at fordreje og overdrive, for de har også en avis der skal sælges.

Kære læser: ALLE uden undtagelse sælger deres varer, og ALLE der rent faktisk vil have succes pakker varen pænt ind! Det er ligegyldigt om det er Ekstra Bladets forside, mine produkter, Acceptcards fantastiske reklamer osv. Alle har indset at ting skal sælges, ikke leveres… selv Biblen taler i lignelser! Der er altid en historie om nogen der havde gjort et eller andet og hvad der så var sket, det er aldrig en enkelt sætning som ”Du skal bare gøre sådan her”. Selv biblen sælger sit budskab til læseren!

Men det er den store hemmelighed: Vi ved det godt, og grunden til at vi gør det er at vi tjener flest penge på at gøre det sådan! Men det der glæder mig, er at entreprenørerne godt kan gennemskue en salgstekst og se hvad produktet i virkeligheden handler om, og jeg vil meget gerne hjælpe andre mennesker (tro det eller ej!). Men det har altid naget mig at jeg ikke har kunnet hjælpe lykkeriddere eller wannabes (som sagt bruger jeg ikke tid på skeptikere, idet de normalt er uden for pædagogisk rækkevidde!).

Derfor har jeg nu lavet denne nye serie der hedder ”Internettets Skjulte Skatte”, som du i øjeblikket læser indledningen til. Jeg har lavet et system der er helt anderledes og meget ligefrem i det håb at jeg kan få nogle flere til at springe op i entreprenørgruppen, og da jeg som sagt gerne vil hjælpe andre har jeg besluttet at give det system fuldstændig gratis til alle der vil have det!

Systemet hedder ”Mit Internet Marketing System” og er i 8 dele og det er indledningen til ”Internettets Skjulte Skatte”. Systemet giver dig muligheden for at lære kunsten at tjene penge, og er bygget op på en helt ny måde, for at få 97% med. Systemet er som sagt fuldstændig gratis, det tager ikke engang en halv time at læse igennem, og du vil takke dig selv resten af dit liv! Kurset er gratis, og for at få det skal du tilmelde dig her:

Jeg håber at denne artikel kan vække stof til eftertanke.