Tjen penge på din hjemmeside – 10 veje der fører til indkomst

Tjen penge på din hjemmeside – 10 veje der fører til indkomst

Tjen penge på din hjemmeside

Del denne artikel

Tjen penge på din hjemmeside! Det kan også lade sig gøre for dig. Men du kommer ikke sovende til det. Der skal et dedikeret og vedholdende stykke arbejde til.

Det er ikke svært at se, hvordan rigtig mange hjemmesider tjener penge ind til ejeren. Man bliver bombarderet med reklamer af både den ene og anden slags, når man surfer rundt online.

Reklamer er dog ikke den eneste måde at tjene penge på en hjemmeside. Her får du 10 måder at gøre det på.

1) Find sponsorer til dit indhold

Alle hjemmesider har et eller andet fokusområde. Om din hjemmeside skal dække bredt, eller kun indenfor en bestemt niche, er helt op til dig.

Spørg dig selv, hvad du mener, du kan bygge en interessant hjemmeside op omkring.

Er du måske et sandt leksikon indenfor:

  • Gaming?
  • Tennis?
  • Havearbejde?
  • Gør det selv-projekter?
  • Fiskeri?

Du kommer aldrig langt, hvis ikke din hjemmeside omhandler noget, som du elsker at dykke ned i time efter time. Det hele handler om at tiltrække sig besøgende. Hvis dit indhold ikke er interessant nok, surfer folk hurtigt videre efter en anden hjemmeside.

Konkurrencen på World Wide Web er knivskarp, så det handler om at gøre sig umage.

Når dit indhold er godt nok til at tiltrække masser af trafik på daglig basis, har du hul igennem. Du kan begynde at fiske efter sponsorer, som vil betale dig for at indsætte links, der fører læseren videre til dem.

  • Hvis du skriver om gaming, kan du kontakte forhandlere af computerspil, som kan have fordel i at blive linket til fra din hjemmeside.
  • Handler din hjemmeside om tennis, findes der givetvis forhandlere af sportsudstyr, som gerne vil betale for links.
  • Skriver du om havearbejde, er det måske det lokale havecenter, du skal have fat i.
  • Gør det selv-manden (eller kvinden) vil måske gerne linkes videre til byggemarkeder med lavprismaterialer.
  • Lystfiskeren har helt sikkert brug for udstyr af god kvalitet. Det er her, links kan komme på tale.

Det gælder om at præsentere sig på en god og vindende måde, når man tager kontakt til en mulig sponsor. At have konkret dokumentation for masser af trafik er altid en god måde at åbne døre på.

De mest indtjenende hjemmesider har sponsoraftaler, hvor links belønnes med et fast beløb. Det kan også blive tilfældet for din hjemmeside, hvis du præsenterer de besøgende for et super spændende indhold.

2) Bliv affiliate partner

Som affiliate partner reklamerer du for produkter eller services gennem din hjemmeside. Du kan oprette dig og brede dig udover masser af firmaer, som kan reklamere igennem dig.

Hver gang, der bliver solgt et produkt via et affiliate link på din hjemmeside, tjener du kommision.

Affiliate links sættes op som et automatisk program på din hjemmeside. Du skal altså ikke gøre et kontinuerligt stykke arbejde for at holde det ved lige.

Igen: Hvis du har meget trafik på din hjemmeside, vil der være stort potentiale for at folk klikker på affiliate links og køber et produkt eller en service.

Affiliate links er nøje målrettet din hjemmesides overordnede tema.

3) Vis reklamer og tjen penge på din hjemmeside

Du kender det garanteret. At der dukker reklamer op fra webshops, som du lige har besøgt. Man fisker altså efter salg med dig som kunde ved at målrette online reklamer.

Din hjemmeside kan også komme til at vise reklamer med relevans for den besøgende. Det fungerer gennem et reklamenetværk som Google AdSense, der kan bidrage til, at du tjener penge på din hjemmeside.

Man bliver både belønnet, når der klikkes på en af reklamerne – og for antal besøgende på hjemmesiden. Annoncører vil selvfølgelig have maksimal synlighed. Det handler igen om at få en masse trafik ind på sin hjemmeside for at optimere sine indtjeningsmuligheder.

Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at vise mere målrettede reklamer for udvalgte virksomheder. Der kan tjenes rigtig gode penge på reklamer. Derfor er det absolut en mulighed, man bør overveje, når man har hul igennem med sin hjemmeside.

4) Sælg ting

At lave en lille webshop ud af sin hjemmeside, er der ingenting i vejen for. Det er ganske oplagt at sælge ting med relevans for indholdet.

Mange hjemmesider sælger fx en e-bog, hvor læseren tages dybere ned i forskellige emner. Det kan være, man bliver præsenteret for en del af indholdet på hjemmesiden – men for at få det fulde billede, skal man erhverve sig e-bogen.

Merchandise kan også produceres for en billig penge. Tænk over, hvad der kunne være penge i at sælge fra din hjemmeside.

5) Anmeld produkter

Man kan finde masser af online anmeldelser med sponsoreret indhold. Disse anmeldelser tjener naturligvis som slet skjult reklame for produktet. Man kan skrive nok så nøgternt og seriøst om et produkt eller service. Men når man belønnes for indholdet, ender det næppe med en dårlig anmeldelse.

En anmeldelse kan altså være en anden måde at reklamere på. Du kan tjene penge på at ‘anmelde’ produkter på din hjemmeside.

  • En tennishjemmeside kan anmelde ketchere
  • En hjemmeside om fiskeri kan anmelde vaders og fiskestænger
  • En gør det selv-hjemmeside kan anmelde værktøj

Og så videre.

6) Tilbyd din arbejdskraft

Hvis du skriver som en drøm på din hjemmeside, kan andre også blive fristet til at nyde godt af dine evner. Du kan ligefrem tilbyde din arbejdskraft for andre håbefulde ejere af hjemmesider.

Det er nemlig ikke alle, der er lige gode til at skrive lange og fængende online artikler.

Din hjemmeside kan således give prøver på dine evner som hjemmesideskribent. Der er masser med forhåbninger om at tjene penge på hjemmesider – derfor vil der altid være rift om de gode skribenter.

Det kan også være andre ekspertiseområder, som kan tilbydes. Måske præsenterer du de besøgende for interessante designs, når de finder vej til din hjemmeside.

7) Gå på YouTube

At tjene penge på en hjemmeside kan sagtens kombineres med en ‘karriere’ på YouTube. Du kan jo præsentere videoerne direkte i dine artikler – samtidig med, at de også ligger til offentlig skue på YouTube.

Indholdet kan gøres levende på en helt anden måde, når det drejer sig om videoer i stedet for skrevne artikler. YouTube kan derfor også tjene som en måde at få et endnu bedre indhold på din hjemmeside.

8) Sælg et kursus og tjen penge på din hjemmeside

Hvis du ved enormt meget om et eller andet, er det oplagt at lære fra dig. Det kan være, at man ikke har nok i at læse dine artikler og se dine videoer. Man vil faktisk gerne have individuel undervisning fra læremesteren selv.

Det er naturligvis ikke alle slags hjemmesider, der egner sig til online kurser. Men mulighederne er mange, hvis man tænker sig om.

Igen kan det være, at den besøgende kun får adgang til et udsnit af indholdet ved at besøge din hjemmeside. Hvis du er en super formidler, kan der være penge i at tilbyde et online kursus.

9) Bed om donationer

Fundraising er en måde at bede om donationer. Tid er lig med penge, så hvis der skal skrives flere spændende artikler til din hjemmeside, kræver det, at du bliver betalt for det.

Du kan forsyne din hjemmeside med et fundraising-link, hvor der kan doneres beløb til dig som indehaver af hjemmesiden.

Mange bække små. Hvis du har 500 besøgende på en dag, og bare 50 af dem giver en 10’er hver, er det altså lig med 500 kr. til dig. Det kan godt tænkes at være betaling nok til en artikel, der vil tage dig et par timer at skrive.

Anmod hellere om småbeløb, da store frivillige donationer er en sjældenhed.

10) Sælg din hjemmeside

Til sidste skal det også nævnes, at der kan være gode penge i salg af hjemmesider. Du kan kalde det en dag og lade andre overtage din hjemmeside mod den rette pris.

Hvor meget en hjemmeside præcis er værd, siger trafikken noget om. Hjemmesider, der har bevist at de kan indtjene penge, er der rift om.

Men først skal der altså bygges en interessant hjemmeside op …

Tjen penge på din hjemmeside!

Men først skal der bygges noget interessant indhold op på en fængende måde. Sæt derfor den fornødne tid af til projektet i starten. Man kan ikke rigtig fiske efter annoncører, før man har en god base at gøre det ud fra.

Du skal også gøre opmærksom på din hjemmeside for at få besøgende. Måske skal du i virkeligheden starte med at købe links hos større hjemmesider, således at du får noget indledende trafik ind på din side.

Lad være med at sætte begrænsninger for dig selv. Der er mange måder at tjene penge på sin hjemmeside, når først du får set sig om.

Du skal helt sikkert bruge en god idé til at starte med. Hvad skal din hjemmeside handle om?

TJEN PENGE ONLINE

Lad mig vise dig de 3 bedste produkter på Internettet, der tilsammen giver dig over 5.000 kroner i daglig profit!

Relaterede artikler