Tjen penge på din blog – 8 veje til god trafik på din blog

Tjen penge på din blog – 8 veje til god trafik på din blog

Tjen penge på din blog

Del denne artikel

Tjen penge på din blog – det kan du også gøre. Hvis du altså præsenterer læserne for det, de vil have.

For det første skal du være klar over, at det sjældent er voldsomt indbringende at blogge. Oftest bunder arbejdet i en passion for emnet, som udforskes via bloggen.

Men hvad så med de kendte, succesfulde og rige bloggere, spørger du nok?

Sandheden er, at der i dag (2022) er så mange om buddet, at man ikke kommer let til pengene.

Det er en god idé først at afklare følgende:

1. Hvad har du lyst til at fortælle en masse om?
2. Hvad kan du fortælle en masse om?

Tjen penge på din blog sådan her

Det nytter ikke noget at oprette en blog om hjemmestrikkede ting, hvis du ikke kan finde på noget at strikke. De to ting skal passe sammen. Når det er afklaret, kan du begynde at overveje forskellige indtjeningsmuligheder.

AdSense-koder

Tjen penge på din blog ved at benytte koder, der skrives ind i bloggen, og som Google bruger til at opføre reklamer i. Disse reklamer er målrettet din blog og omhandler det emne, du skriver om.

Affiliate marketing

Via forskellige netværk kan du undersøge om virksomheder, der er interessante for din blog – og det emne du skriver om – søger reklameplads. Du kan rette henvendelse til dem, du føler har nogle produkter, du ville kunne promovere.

Strikker du huer, kan du fx rette henvendelse til en forretning, der forhandler garn. En blog om fodbold kan rette henvendelse til en butik med sportstøj. Osv.

Det er vigtigt at huske, at du hjælper forretningen – ikke omvendt. Du skal derfor ikke argumentere for, hvordan et samarbejde vil hjælpe dig – men blot forklare hvordan et sådant samarbejde er en stor fordel for virksomheden.

Tjen penge på din blog ved hjælp af salg

Konkrete salg af produkter er noget nemmere at forstå end AdSense-koder og affiliate marketing. Derfor er det kun oplagt også at kigge den vej, når du vil tjene penge på din blog.

Fysiske produkter

Alt efter hvilken slags blog, du vælger at oprette, kan du overveje, om der er salgspotentiale i forhold til den. Laver du en blog om skønhed, kan du måske sælge dine favoritprodukter. Laver du en blog om madlavning, er det måske køkkengrej eller specielle ingredienser, du kan sælge.

Mulighederne er uendelige.

Digitale produkter

En anden mulighed, mange benytter med succes, er såkaldte digitale varer. Herunder menes bl.a. e-bøger, workshops osv.

Der er i høj grad tale om produkter, kunden kan tilgå øjeblikkeligt. Dette kan være en fordel i forhold til impulskøb – og da der samtidig ikke er udgifter ved produktfremstilling, er det bestemt et område, du bør overveje.

Fx ville man på en blog om madlavning kunne lave små kogebøger til download – en strikkeblog kunne indeholde strikkeopskrifter til download og manualer til de tekniske aspekter af strikning osv.

Din blog skal læses af mange mennesker, hvis du vil have succes

Det handler i afgørende grad om at få trafik ind på sin blog.

Det oplagte er at dele din blog på forskellige sociale medier. Dette i sig selv kan skabe god strøm til bloggen – men også en god SEO-strategi kan have sin fordel. Her nævner blogtyrant også nogle tips:

1. Få dit eget domæne

En blogger, der mener sin blog seriøst, er også villig til at oprette eget domæne. Denne formodning tager Google alvorligt, hvorfor gratis blogs sjældent fremgår af søgninger.

2. Gør din blog hjælpsom

Folk søger især efter tips, gode råd osv. Så en blog, der understøtter dette behov, får også gerne en god placering på Google.

Det er rigtig smart at skrive spørgsmål som overskrifter og derunder svare på dem. Dette træk gør det endnu nemmere for Google at vise resultater fra din blog, når folk spørger Google om hjælp til et eller andet.

Hvordan strikker man en varm hue?

Nu skal du høre …

Kan man blive rig på at blogge?

Jo, men der er ting at tage med i sine overvejelser …

Osv.

3. Når andre linker til din blog, skaber det troværdighed

Blogs, der linkes til af andre blogs og hjemmesider, får en god placering på Google – også selvom de linker til sig selv.

Du kan altså med fordel i dine indlæg på bloggen, linke til andre indlæg på bloggen.
Det er også en mulighed at kommentere på andre blogs og indføre dit eget bloglink i dit brugernavn.

4. Hav designet og teknikken i orden

Du skal have et design på bloggen, der er hurtigt at loade – samt adskiller sig fra dine konkurrenters. Der må ikke være ødelagte links, og bloggen skal være nem at finde rundt på.

Igen – din blog skal være hjælpsom for den besøgende. Folk surfer hurtigt videre, hvis der er det mindste problem ved din blog.

5. Målret permalinks

Find ud af hvad der oftest søges på indenfor det område, du skriver om, og navngiv bloggens permalink efter det (fx insiderviden.dk/dette-er-et-permalink/).

Således vil det fremgå af en Google-søgning. Det gælder om at hjælpe Google, så Google kan hjælpe dig …

6. Indfør sitemap

Dette giver søgemaskiner som Google og Bing mulighed for at skabe et kort over indholdet på din blog, hvorved den får en bedre SEO-placering.

7. Synlighed på sociale medier

Google holder meget øje med de sociale medier ift. de blogs, de vælger at vise først ved søgninger. Du skal endelig ikke poste det samme materiale på de sociale medier og din blog.

Del gerne andre bloggeres indlæg og opslag på sociale medier. Hjælper du dem, er de også mere tilbøjelige til at hjælpe dig.

8. Brug SEO-plugins

Disse tilbyder hjælp ift. forbedring af bloggens SEO-placering.

Tjen penge på din blog – de sidste gode råd

Nu skal du bare tage tyren ved hornene og komme i gang med det, du har allermest lyst til. Der findes mange andre bloggere, så det bliver ikke svært at finde inspiration derude.

Du er langt fra den eneste med drømme og forhåbninger om at tjene penge på din blog. Det gælder derfor om at levere et solidt stykke arbejde, som får folk til at søge mod din blog fremfor andre.

Stor konkurrence betyder, at det er meget vigtigt at skille sig ud fra mængden. Læg hovedet i blød og vær kreativ, når du laver en drejebog, der viser vejen.

Igen – det hele ligger foran dig på nettet. Tag notater og lav plusser og minusser. Brug det du kan fra andre blogs – og smid resten væk. Du behøver ikke opfinde den dybe tallerken forfra.

Originalitet betaler sig. Du skal op at ligge i top på Google, når folk søger efter ting med relevans for din blog.

Vigtigst af alt, så skal det være sjovt at lave en blog. Man skal kunne mærke, at det er hjerteblod, du deler ud af. Der skal være noget at komme efter!

TJEN PENGE ONLINE

Lad mig vise dig de 3 bedste produkter på Internettet, der tilsammen giver dig over 5.000 kroner i daglig profit!

Relaterede artikler

Hvad skal jeg sælge i min webshop?
Artikler

Hvad skal jeg sælge i min webshop?

Hvad skal jeg sælge i min webshop? Et af livets helt store spørgsmål. Ifølge Dansk Erhverv er danskerne et af de mest e-handelsinteresserede folkefærd i