Hvordan tjener man penge på apps? Ja, det kan gøres på to forskellige måder, som du kan læse mere om nedenfor.

To forskellige måder:
1. Lave apps
2. Bruge apps

Lave app’s
Hvem har ikke hørt om de kreative sjæle, der har udtænkt en snedig app, opsagt deres arbejde/forladt deres studie og nu lever et fedt liv af profitten deres app genererer?

Overvejer du selv at kaste dig ud i det? Her er nogle ting at overveje.

Skabelsen af en succesfuld app kan i virkeligheden deles op i to trin, nemlig:
• Idé
• Udvikling

Hvordan tjener man penge på apps – Hep hey; Den gode idé

For at have succes med nogen virksomhed, eller ret meget generelt, er du nødt til at have en god idé. Afsøg derfor hver krog af din hjerne, og find ud af:

• Hvad mangler du (og resten af verden) ift. apps?
• Har du noget specialviden, du kan drage nytte af?

I virkeligheden kan en succesfuld app være noget så fjollet som en simuleret øloplukker (den husker vi alle vel?) så tænk uden for kassen. Samtidig har du måske solid viden inden for et område, som mange finder spændende, men ved mindre om end dig. Et eksempel på apps med denne baggrund kunne være en vinscanner. En app, der muliggør scanning af udvalgte vines stregkoder, hvorefter brugeren modtager en vinkenders vurdering af produktet.

Ser det helt sort ud med idé-udviklingen, kan du evt. kigge app-store igennem for inspiration. Hvilke apps er populære, og kan du lave noget lignende, men bedre, måske?

Du bør også under idé-udviklingen komme omkring:
• Dine personlige styrker (hvorfor vil din app blive en succes?)
• Dine personlige svagheder (hvad skal du være opmærksom på – og hvordan løser du det?)
• Dine udefrakommende muligheder (hvordan ser markedet ud, og hvilke muligheder giver det?)
• Dine udefrakommende ”trusler” (er der konkurrenter, du skal være opmærksom på fx?)

Herefter kan du begynde at overveje:
• Hvem er din målgruppe, og hvordan fanger du dem?
• Hvad er målet med din app – skal det være en fuldtidsbeskæftigelse fx?
Gør også gerne målene konkrete – hvornår skal app’en være klar fx?

Udviklingen

Med din gode idé sikret, er du klar til at gå i gang med arbejdet. Hvis du virkelig vil tjene penge på din app, og mener det alvorligt, er det anbefalelsesværdigt at investere i kompetente app-udviklere. De ved, hvad der virker, og kan finde ud af at føre din vision ud i virkeligheden.

Der findes et hav af virksomheder, der tilbyder hjælp med app-udvikling; Prodata Consult, Nodes, iDeal development bare for at nævne et par. Det er en god idé at huske, at man også med app-udvikling ofte får, hvad man betaler for, så det er ikke her, du skal spare – alt efter din målsætning selvfølgelig.

I denne sammenhæng er det også vigtigt at lave lidt kritisk research på de udviklere, du overvejer. Har de lavet succesfulde apps før? Hvordan er deres design? Skal du dele rettighederne for app’en med dem? Laver de både apps til iPhone, android osv.?

Alt det kan selvfølgelig være underordnet, hvis du bare er nysgerrig efter at prøve, ivrig efter at komme i gang eller mener, at din idé er så god, at den nok skal klare sig uden ekspertbistand. Der findes nemlig også programmer, der udvikler apps. Her kan bl.a. nævnes: ibuildapp.com, appsmakerstore.com og makemedroid.com. Alle programmer skabt for at gøre udviklingen af apps nemmest (og billigst) for dig.

Så det er vel egentligt bare at komme i gang?

Bruge apps
Den nemme vej til hurtige penge vha. apps er naturligvis at bruge én, der allerede er udviklet, og som giver dig penge pga. dine indtastninger i app’en. I denne sammenhæng kan nævnes følgende:

QuickCash
De siger selv: ”Vi udbetaler et beløb, hver gang du eller dine venner henter en app. Jo flere venner, du får til at downloade, de apps du anbefaler, des flere penge tjener du”

Rewardable
Denne app tilbyder en liste med opgaver, du kan løse i dit nærområde for forskellige beløb. Den er meget ny, så der tilbydes pt ikke opgaver i Danmark, men de siger, at de er ved at udvide, så hold øje med den.

Desuden er der en lang række apps, der giver mulighed for at løse små opgaver som at besvare spørgeskemaer, se reklamefilm og endda spille spil.

Her nævnes nogle få:
• MintCoins
• Make Money – Earn Free Cash
• Cash App
• Cash Gift – Free Gift Cards
• Earn Money/Recharge-HighestPay
• Make Money
• Tap Cash Rewards – Make Money
• Get Paid to Play! (Make Money)