Tjen penge på billeder? 10 måder at gøre det på

Tjen penge på billeder? 10 måder at gøre det på

Tjen penge på billeder

Del denne artikel

Tjen penge på billeder – også selvom du ikke er uddannet fotograf. Det er faktisk muligt! Der er flere steder på nettet, hvor du kan sælge dine billeder.

Tjen penge på billeder – Du kan også blive professionel fotograf

De fleste mennesker tager billeder med deres smartphones – næsten på daglig basis. Men vidste du, at der faktisk kan være ganske gode penge i at sælge sine billeder på nettet? Det kan være, at din kamerarulle indeholder guld lige nu nede i din lomme.

Her får du 10 måder at tjene penge på dine billeder. Et godt kamera er selvfølgelig at foretrække, da optimal billedkvalitet bare sælger bedre. Men ofte er det også de unikke fotos, der er interesse om.

Læs med videre, hvis du også vil tjene penge på billeder. Det har aldrig været lettere, da internettet rummer adskillige muligheder for at få sine fotos ud til masser af mennesker verden over.

Det kan sagtens være, at der sidder folk, som vil betale for noget, du har stillet skarpt på indenfor den seneste tid.

1) Shutterstock – Mange års erfaring i at sælge folks billeder

Tjen penge på billeder

Du kan gøre som tusindvis af andre håbefulde fotografer derude. Hvis du opretter dig på Shutterstock vil dine billeder komme ud på en platform til masser af potentielle købere.

Shutterstock er ideelt bygget op, hvis du ønsker at beskytte rettighedshaveren bag dine fotos. Platformen krediterer således ikke sig selv, når dine billeder sælges. Du kan endda lægge de samme billeder ud andre steder, samtidig med de optræder på Shutterstock.

Du tjener cirka 15-40%, når dine billeder sælges via Shutterstock. Betalingen foregår automatisk og på månedlig basis via PayPal.

Man stiger i niveau, efterhånden som man bidrager mere og mere til platformen – og det er der mange fordele ved.

2) Adobe Stock – Redigér dine fotos inden de sættes til salg

Det tidligere Fotolia – nu Adobe Stock – er stadig meget populært. Det er også en af pionererne indenfor handel med almindelige menneskers billeder på internettet. Adobe Stock er enormt populær, da den rummer alle muligheder for at redigere dine billeder, før du sætter dem til salg.

Det kan godt være, at lyset ikke falder optimalt, og alt ikke er helt som det skal være. Hvis du derfor tager dig tid til at lære de forskellige redigeringsværtøjer på Adobe Stock at kende, er det en kæmpe fordel. Som sagt: Billeder i god og lækker kvalitet sælger bare bedre.

Når du uploader billeder på denne side, bliver de også tilgængelige på andre Adobe-applikationer.

Dine fotos kommer dermed ud til millioner af potentielle købere. Du kan tjene alt mellem 20-60% på prisen af dine billeder. Det er også tilladt at uploade andre steder på samme tid.

Et godt tip: Mad hitter overalt

Mad er populært overalt i verden. Også når det bare drejer sig om billeder af maden. Det kan godt være, at en dansk omgang frikadeller og kartofler ikke er så spændende for dig. Men for folk på den anden side af jordkloden, er det måske vildt eksotisk og interessant.

Der findes masser af blogs omhandlende gastronomi og alt i den forbindelse. Det kan være, du er super god til at tage billeder af mad, som får tænderne til at løbe i vand – og det kan der faktisk være penge i!

3) Sælg billeder på din egen hjemmeside og tjen det hele selv

Det lyder helt sikkert lettere, end det er. Men du kan blive en self made-fotograf med egen hjemmeside. Dermed slipper du for at betale provision til platforme, hvor dine billeder ligger tilgængelige. Den store ulempe er, at billederne på din hjemmeside ikke kommer ud til mulige købere uden et kæmpe stykke arbejde.

Man skal have tålmodighed og lægge masser af timer i det, hvis man skal bygge sin egen base for salg af billeder op. Det kan fx være, at du vil gøre dig indenfor en bestemt niche af fotos. Arbejdet kan betale sig selv tilbage mange gange, hvis du får succes med at tiltrække godt med købere.

Den vanskelige del er ikke i at oprette og skabe sin egen hjemmeside til salg af billeder. Arbejdet består i at få besøgende derind – OG få dem til at lægge penge for dine billeder.

En simpel WordPress-hjemmeside kan sagtens være rigeligt.

4) 500px – Tjek hvordan dine billeder klarer sig i konkurrencer

En handy og gratis side er 500px, der rummer flere innovative features. Du kan få rene ord for pengene, da det er muligt at se, hvor mange, der rent faktisk klikker sig ind på dine billeder. Man kan sammenligne med lignende billeder og dermed pejle sig ind på, hvad man eventuelt kan gøre bedre.

Det er også muligt at deltage i konkurrencer på 500px, hvor man kan vinde yderligere synlighed. Hvis du er klar på at tage dysten op med andre fotografer derude, er det den helt rette side at tilmelde sig. Og det er helt gratis at oprette en brugerprofil.

500px går ikke så meget op i, hvad du præcis fotograferer – bare det er et super godt billede. Du kan dermed skabe en bred portefølje af billeder og nå ud til købere af enhver slags.

Et godt tip: Tjen penge på billeder af mennesker

Billeder af mennesker i alle slags situationer er interessante at kigge på. Online artikler bliver meget mere levende, hvis de også rummer billeder med relevans til teksten. Mennesker i alle former og størrelse – og fra alle kulturer – kan sælge på internettet.

Du kan føje beskrivelser til dine billeder, som vil hjælpe folk med at finde frem til dem. ‘Angry Danish man’, ‘Young woman with her child’, ‘Working men in the sunhine’, ‘People watching a football match’ osv.

Tænk fx over unikke billeder fra Danmark, som ikke bare kan skydes overalt.

5) Alamy – Let, simpelt og uden alle mulige regler

Alle håbefulde fotografer vil selvfølgelig helst have det så nemt som muligt, når de tilmelder sig steder på nettet at sælge deres billeder fra. Alamy er endnu en platform, hvor det hele ikke er gjort mere besværligt, end det behøver at være. Det er ikke svært at forstå, hvordan siden er bygget op – og du bliver ikke underlagt alle mulige regler.

Upload de billeder, du tror vil tiltrække sig mest interesse og kryds derefter fingre. Det er essensen, når du tilmelder dig Alamy. Du kommer ikke ud til så mange mulige købere som på de helt store platforme. Til gengæld tager Alamy ikke så stor en bid af kagen, når du sælger et billede.

Husk på, at mange sider tillader dig at sælge de samme billeder andre steder også. Alamy kan derfor være et godt supplement til fx Shutterstock eller Adobe Stock.

6) Etsy – Tjen penge på billeder på en bred platform

Du kender måske Etsy som et sted, hvor man køber og sælger unikke håndlavede produkter. Men det er faktisk også en del af siden at købe og sælge billeder. Her kommer man derfor ud til købere, som måske ikke bruger de traditionelle sider til handel med billeder.

Etsy tillader dig at sælge dine billeder på flere forskellige måder. Med 30 millioner brugere på verdensplan er det ikke for meget at sige, at du rammer bredt ved at tilbyde dine fotos her på siden. Man skal tænke lidt mere over, hvordan man præsenterer sine billeder end på de skræddersyede billed-sites – men det er netop en af fordelene ved Etsy.

Du får lidt mere frihed til at lave din egen markedsplads til salg af billeder. Det er dog slet ikke ligesom at starte helt fra bunden med din egen hjemmeside.

Tænk på Etsy som om, at de første byggesten allerede er lagt. Det er op til dig at bygge noget ovenpå.

Et godt tip: Billeder af og fra byer er interessante 

Rejser sælger – og derfor gør billeder af forskellige motiver i byer rundt omkring det også. Billeder af mennesker i byer rummer ligeledes gode muligheder for at tiltrække sig interesse.

Det kan være, du skal køre Danmark rundt og bygge dit helt eget katalog af by-billeder op? Du kan ligefrem gøre meget godt for dansk turisme – og tjene penge på samme tid.

7) Colourbox – Få dine billeder sat til salg øjeblikkeligt

Tjen penge på billeder

Endnu en af de store platforme til køb og salg af billeder. Colurbox kan ligefrem reklamere med at sælge billeder til nogle af de helt store mediehuse i Europa. Metro, Stern, Springer og Jyllands Posten kigger alle efter billeder på Colourbox.

Husk på, at et godt pressebillede ikke behøver være taget af en professionel fotograf med alt det dyre isenkram på plads. Det kan ligeså vel være dig, der bare befandt dig på det rette sted på det rette tidspunkt. Og så kan et billede taget med en iPhone være alt rigeligt.

Nutidens presse opererer meget hurtigere end før i tiden. Det gælder om at komme først med de interessante historier og medfølgende billeder som nødvendig dokumentation.

Ved straks at uploade interessante billeder fra forskellige begivenheder, åbner du en mulighed for at sælge til pressen.

8) Snapped4u – Gør livet nemt for fotografer

Vidste du – at du sagtens kan tilbyde dig selv som fx bryllupsfotograf og derefter lade brudepar og gæster udvælge sig de bedste billeder? Snapped4u gør det nemt at opbygge sin egen profil som fotograf. Du kan på den måde gøre dig interessant overfor kommende kunder.

Snapped4u tager ikke en stor del af dine salg i kommision. Hvis du sælger billeder for store beløb, kan du dog godt forvente, at siden tager sig betalt. Betragt Snapped4u som en hjælper, der viser dine billeder frem. Herefter pakkes de i de rette formater og sendes ud til køberne.

Snapped4u klarer betalingen til dig via PayPal på månedlig basis. Det er absolut en nem og simpel partner, når du har endnu et galleri at tilbyde billeder fra.

Et godt tip: Billeder af naturen går aldrig af mode

Et suverænt billede af naturen siger mere end 1.000 ord. Sørg derfor altid for at have dit kamera med, når du begiver dig ud i det grønne (osv.)

Ofte kræves der ingen redigering, da billedet faktisk fanger situationen godt nok i sig selv.

9) TourPhotos – Tjen penge på billeder fra dine rejser

Vidste du, at du ligefrem kan tjene penge på at opleve verden? De fleste tager et væld af billeder, når de er på ferie. Du kan uploade de bedste af dine feriebilleder og tilbyde dem til rejsebranchen. Folk vil gerne inspireres, når de står foran at købe rejser ud i verden – og det kan du være med til.

Tænk over, hvad der kan gøre dine rejsebilleder endnu bedre. De fleste har jo allerede set utallige fotos af de mest berømte turist-attraktioner rundt omkring. Hvis du formår at portrættere Loch Ness-søen, pyramiderne i Giza eller Colosseum på måder, som skiller sig ud, har du de bedste kort på hånden.

Du kan oprette dit eget feriealbum på TourPhotos og tilmed tjene penge på det. Pludselig er der større mening i at have kammeraet med sig overalt, hvor man begiver sig hen.

10) Instagram – Et super udstillingsvindue

Tjen penge på billeder

Selvom man ikke kan sælge sine billeder direkte gennem Instagram, kan tjenesten stadig bruges til at gøre sig synlig for mulige købere. Du kan præsentere nogle af dine bedste billeder og på den måde lede folk videre til fx din egen hjemmeside.

Hvis du gør noget ud af dine #hashtags, vil du nå ud til masser af mennesker, som ikke er aktive på de føromtalte billed-platforme. Skriv en forklarende tekst til dine billeder, så man ved, hvad man kigger på. Du kan lave et link i din biografi, der tager interesserede videre til andre af dine billeder.

Rigtig mange fotografer er aktive på Instagram for at generere interesse omkring deres billeder. Du kan også bruge Instagram til at promovere dig med – det er ganske gratis.

Tjen penge på billeder – Lettere end du tror

Sørg altid for at have ophavsret på de billeder, du uploader til salg. Alt andet er faktisk strafbart og imod loven. Der er også regler og retningslinjer på de forskellige platforme, man skal følge.

Det er ganske nemt at komme i gang med at tilbyde sine billeder til potentielle købere. Billeder af alt mellem himmel og jord kan faktisk være interessant.

Et godt råd er at finde frem til sin egen niche at specialisere sig indenfor.

Tænk over om du har fordele ved at tage billeder af:

  • Sportsbegivenheder
  • Mad og hvad dertil hører
  • Mennesker i forskellige situationer
  • Billeder fra byer
  • Demonstrationer
  • Noget helt andet …

Tjen penge på billeder ved at sælge dem på nettet. De potentielle købere er til stede derude. Nu er det op til dig at få dem til at trykke på KØB ved dine billeder!

TJEN PENGE ONLINE

Lad mig vise dig de 3 bedste produkter på Internettet, der tilsammen giver dig over 5.000 kroner i daglig profit!

Relaterede artikler

Hvad skal jeg sælge i min webshop?
Artikler

Hvad skal jeg sælge i min webshop?

Hvad skal jeg sælge i min webshop? Et af livets helt store spørgsmål. Ifølge Dansk Erhverv er danskerne et af de mest e-handelsinteresserede folkefærd i